Referenceprojekter på håndværkerens hjemmeside, fra galleri til salgsværktøj.

Et projektgalleri viser, at en håndværker har været i gang. Et godt referenceprojekt viser, at virksomheden kan løse en opgave, der ligner kundens. Den forskel er afgørende, når hjemmesiden skal skabe tillid og ikke kun se aktiv ud.

Billederne er stadig centrale, men de bør indgå i en kort og konkret fortælling. Kunden skal kunne forstå udgangspunktet, virksomhedens ansvar, løsningen og det færdige resultat. Samtidig kan cases skabe relevante interne links til ydelser og gøre hjemmesidens faglige indhold mere unikt.

Galleri eller case, hvad er forskellen.

Et galleri er en samling billeder med lidt eller ingen forklaring. Det kan give inspiration, men kræver, at besøgende selv gætter, hvad der er udført. En case er en selvstændig projektside, hvor billeder og tekst dokumenterer en bestemt opgave.

De to formater kan godt eksistere samtidig. Et oversigtsgalleri kan give et hurtigt visuelt indtryk, mens udvalgte projekter får hver sin dybere caseside. Prioritér de projekter, som repræsenterer ønskede opgavetyper, typiske kundeproblemer eller særlige kompetencer.

Brug en fast skabelon til hvert projekt.

En ensartet model gør det lettere at indsamle materiale og giver besøgende en genkendelig struktur. Syv felter er som regel nok:

1. 1.Projekttitel: en konkret opgave frem for et internt projektnavn.
2. 2.By eller område: kun så præcist som kunden har accepteret.
3. 3.Udgangspunkt: hvad kunden ønskede, eller hvilket problem der skulle løses.
4. 4.Opgavens omfang: de dele virksomheden faktisk havde ansvar for.
5. 5.Løsningen: centrale valg, metoder eller koordinering.
6. 6.Resultatet: hvad der blev afleveret, uden udokumenterede effekter.
7. 7.Fagområder og links: relevante ydelser, som projektet dokumenterer.

Indsaml materialet, mens opgaven er frisk.

Det er svært at skrive en troværdig case seks måneder senere, hvis ingen kan huske detaljerne. Gør dokumentationen til en lille del af afleveringen. Den ansvarlige medarbejder kan udfylde få felter på telefonen og uploade billeder til en fælles mappe.

• Hvad var kundens hovedproblem eller ønske?
• Hvad udførte virksomheden selv?
• Var der en særlig udfordring eller beslutning?
• Hvilke materialer eller løsninger er relevante at nævne?
• Hvilke billeder viser bedst før, proces, detaljer og resultat?

Aftal også, hvem der kvalitetssikrer teksten før publicering. En fagperson bør kunne korrigere upræcise beskrivelser, og en ansvarlig bør kontrollere, at navne, lokationer, priser og kundeløfter ikke offentliggøres ved en fejl.

Tag billeder med et formål.

Gode projektbilleder behøver ikke være reklamefotografi. De skal være skarpe, lyse nok og vise det relevante arbejde. Ryd værktøj og affald, når det færdige resultat fotograferes, og undgå nummerplader, dokumenter, personer eller private genstande, som ikke bør offentliggøres.

Tag gerne billeder fra samme vinkel før og efter. Supplér med procesbilleder og nærbilleder af detaljer. Komprimér billederne til webbrug, men gem originalerne. Brug beskrivende filnavne og alternativ tekst, som forklarer billedet for brugere, der ikke kan se det. Alternativ tekst er ikke et sted til at gentage en liste af søgeord.

Indhent tilladelse og afgræns oplysningerne.

Få kundens accept, før billeder, udtalelser, navn eller adresse offentliggøres. Aftalen kan skelne mellem fuldt navn, fornavn, virksomhed, by og anonym omtale. Hvis projektet ligger i en privat bolig, er by eller område ofte tilstrækkeligt.

En kundeudtalelse må ikke omskrives, så betydningen ændres. Aftal præcis, hvilken tekst der vises, og om kunden må identificeres. Hvis samtykket senere trækkes tilbage, skal virksomheden have en enkel proces for at finde og fjerne materialet.

Gør casen nyttig for Google uden at skrive til en maskine.

En case kan blive fundet på søgninger, når den bruger de ord, der naturligt beskriver opgaven, materialet og området. Men formålet er først og fremmest at hjælpe en kommende kunde. En tynd tekst med gentagne søgeord giver mindre værdi end en kort, konkret forklaring med original dokumentation.

Brug en beskrivende sidetitel og hovedoverskrift. Link fra casen til den relevante ydelse, og link tilbage fra ydelsen til et eller to stærke projekter. Hvis flere projekter handler om samme ydelse, bør hver case have sit eget problem, løsning eller materiale i fokus.

Et konkret publiceringsflow.

1. 1.Vælg de tre til seks vigtigste opgavetyper, virksomheden ønsker flere af.
2. 2.Find ét stærkt projekt til hver opgavetype.
3. 3.Indhent fakta, billeder og kundens tilladelse.
4. 4.Skriv casen i den faste skabelon og få en faglig godkendelse.
5. 5.Komprimér billeder, skriv billedtekster og kontroller alternativ tekst.
6. 6.Opret interne links mellem case, ydelse og relevante blogartikler.
7. 7.Mål klik til telefon og formular, og opdater casen, hvis oplysninger ændrer sig.

Typiske fejl.

• Billederne har ingen billedtekst, og opgaven kan ikke identificeres.
• Alle cases bruger den samme generelle tekst om kvalitet og service.
• Virksomheden tager æren for dele, som blev udført af andre fag.
• Kunden eller adressen kan identificeres uden en klar tilladelse.
• Siden bruger meget tunge billedfiler og bliver langsom på mobil.

Konklusion.

Referenceprojekter virker bedst, når de er konkrete, visuelle og faktuelt præcise. En fast indsamlingsrutine gør det muligt at bygge et bibliotek af ægte erfaring over tid. Resultatet er indhold, der både hjælper kunden med at vælge og styrker hjemmesidens sammenhæng omkring de vigtigste ydelser. Se Ramborgh Digitals egne cases og vores tilgang til hjemmesider til håndværkere.